Velkommen

til Biblioteket for Dansk GlashistorieDKFLAG

3 prisboger

Glasværksarkivalier fra Danmark:   intro ved mag. art. lektor emeritus Jan Kock.

Enhver virksomhed har behov for et arkiv, hvor dokumenter, brevveksling, fakturakopier, regnskaber, lønningslister, produktionspapirer, reklamemateriale og andet, som det er væsentligt at kunne finde frem igen, er lagret. Dette gælder også for danske glasværker.  Det er yderst sjældent, at hele arkiver er bevaret, uaktuelle ting er ofte kasseret, da det er omkostningstungt at opretholde et arkiv. Desuden har brand og vandskader minimeret mængden af materiale. Opkøb og sammenlægninger af de mange glasværker der engang eksisterede i Danmark har gjort at samtlige arkiver til sidst tilhørte Holmegaards Glasværk, som også lukkede i september 2008. Tilbage er det multinational selskab Ardagh Group som har en væsentlige produktion af flasker og anden emballage. Undervejs er meget arkivmateriale gået til. Bedst bevaret er arkivet fra Fyens Glasværk, hvoraf en stor del blev sendt til Erhvervsarkivet i Aarhus allerede i forbindelse med det værks lukning.  Arkivmateriale fra de øvrige glasværker i landet blev sammen med Holmegaards eget arkiv ligeledes sendt til Aarhus ved lukningen i 2008. Det betyder, at det i dag er på Erhvervsarkivet, man finder langt de fleste arkivalier om dansk glasproduktion. Materialet er registreret og ordnet, således at det er tilgængeligt ved et besøg på stedet.

Hidtil har det været besværligt og ofte langsommeligt at få adgang til arkivalier fra danske glasværker. Man har altovervejende været henvist til trykt litteratur, hvor primært materiale er fremlagt i bearbejdet form, som ikke gav store muligheder for selv at forske videre. Undtagelsen er bevarede salgskataloger, hvoraf alle væsentlige danske før 1970 er genoptrykte og derfor nemt tilgængelige.

En lille arbejdsgruppe fra de tre foreninger har set en ide i at gøre en del af det bevarede nemmere tilgængeligt ved at foretage en digitalisering og lægge det på nettet glasbib.dk frit tilgængeligt for alle. Omkostningerne ved driften af hjemmesiden afholdes indtil videre af de tre foreninger i fællesskab.

I den kommende tid vil der blive lagt yderligere materiale ud.

Har du forslag til forbedringer, kendskab til materiale, som er velegnet til at lægge ud, er du mere end velkommen til at kontakte en i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen består p.t. af:

Anders T. Jørgensen. F.G. Mail: anders.j@saknet.dk

Poul Schjelder. G.S.Aa.  Mail: gsaa1976@gmail.com

 

Fynske Glasvenner                                 http://fynske-glasvenner.dk

Glashistorisk Selskab Aalborg*1976    http://gsaa1976.dk

Glashistorisk Selskab Holbæk               http://www.glashistoriskselskab.dk

 

For at kunne åbne en filer i PDF-format, skal du bruge det gratis program Adobe® Reader®.

Du kan hente programmet her: Hent Adobe® Reader®.

retur til top.

Webmaster: Schjelder ©

Skriv et svar